#07 Du er fyret! Hva’ så nu? Genstart dit arbejdsliv m. Sophie Dam og Rolf Bangsgaard

#07 Du er fyret! Hva’ så nu? Genstart dit arbejdsliv m. Sophie Dam og Rolf Bangsgaard

At blive fyret fra sit job kan være en stor omvæltning og sætte gang i store, eksistentielle spørgsmål. Hvordan rejser man sig fra dét? Og hvordan får man designet sit ideelle arbejdsliv fremadrettet? Lyt med i podcastens syvende episode, hvor jeg snakker med Sophie Dam og Rolf Bangsgaard, som netop har udgivet bogen 'Genstart dit arbejdsliv'.

Rigtig mange mennesker oplever for tiden at blive afskediget fra sit job grundet corona-pandemien. At sige – uden at blinke – at det er en styrke, kan godt virke arrogant, men ifølge Rolf Bangsgaard og Sophie Dam kan man i hvert fald se det som en mulighed.

En mulighed for at stoppe op og blive klogere på, hvordan man fremadrettet kan skabe et arbejdsliv, der er ideelt og autentisk samtidigt med, at det er realistisk og økonomisk bæredygtigt.

Ved at lytte til episoden får du blandt andet indblik i:

  • Hvem der bør og kan genstarte sit arbejdsliv
  • Hvorfor det især er relevant at snakke om at genstarte sit arbejdsliv ovenpå en periode som corona-pandemien
  • Rolf og Sophies egne erfaringer og reaktioner på at blive fyret
  • Hvad et ideelt og autentisk arbejdsliv er, og hvornår man ved, at man har det
  • Hvordan man kommer udover at se sig blind på bestemte arbejdstitler og arbejdsopgaver
  • Hvordan du vender et arbejdsliv, der er skabt af tilfældigheder til nu at være et arbejdsliv, hvor du selv styrer retningen

Eftersom en fyring har mange interessante paralleller til andre uventede omvæltninger i livet, vil podcast-episoden ikke kun være interessant for dig, der netop er blevet fyret.

Hvor kan jeg høre podcast-episoden?

Lyt til podcast-episoden via afspilleren øverst på denne side eller:

Hvis du kan lide episoden, er du mere end velkommen til at dele den med dit netværk og give den en anmeldelse i iTunes / Apple Podcast. På den måde kan budskabet om at italesætte livets omvæltninger nå ud til endnu flere personer.

Hold dig opdateret på kommende episoder ved at abonnere gratis på podcasten og ved at følge podcasten på facebook @omvaeltning og instagram @omvaeltning

Du er også altid velkommen til at kontakte mig, hvis du har feedback, en god idé til en omvæltning, der skal belyses, eller hvis du kender en konkret gæst. Kontaktoplysninger findes her.

Nysgerrig på at læse mere om Rolf og Sophie?

Hvis du er blevet mere nysgerrig på at læse mere om Rolf og Sophie samt den bog, de netop har udgivet, så kan du læse meget mere inde på hjemmesiden www.genstartditarbejdsliv.dk. Derinde kan du også finde kontaktoplysninger på Rolf og Sophie.